EMDR

Opløs kobling mellem trusselsbilled og kroppens respons
 

Øjenteknikken som er vist i video er inspireret af EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) og er EMDR princippet skåret helt ind til benet. Øjenteknikken er udviklet i USA til at hjælpe veteraner, som kommer tilbage med lidt for mange ubehagelige billeder på nethinden.

I video vises. hvordan øjenteknikken kan bruges til at opløse kobling mellem en gammel ubehagelig oplevelse og kroppens tillærte respons. Video er optaget i forbindelse med, at jeg skulle demonstrerer manuel behandling på en gammel ankelskade. Undervejs i den manuelle behandling fornemmede jeg at der stadig lå ubehagelige følelser koblet til oplevelsen. Kameraet fik lov at køre en ekstra omgang, mens jeg brugte en øjenteknik til at opløse den tillærte kropsreaktion til billedet med det ubehagelige minde.

Dit nervesystem husker en trussel

Din krop er bygget til overlevelse, så hvis du bider i et dårligt æble vil kroppen huske det. Næste gang du ser et æble vil synet i sig selv udløse et fysisk ubehag i din krop. Det sikre at du ikke bider i æblet. Hjernen skaber således en kobling mellem et sanseinput, et billede og en kropsreaktion. Biologisk er der tale om enkeltstimuli med et tillært respons.

En del oplevelser er langt mere voldsomme og truende end et dårligt æble, og vil kunne blive siddende i nervesystemet mange år efter at faren er drevet over. I denne situation vil kroppen have svært ved at komme ud af sin alarmtilstand, og dermed have svært ved at slappe af og genopbygge sig selv. Det siger sig selv, at det er en stress tilstand, som kan ødelægge et godt liv.

Det er her at øjenteknikken får sin relevans. En relativ simpel teknik, som forudsætter at trusselsbillede kan fremkaldes, og at dette billede udløser kropsligt ubehag.

      Effekten af EMDR

      I min erfaring fra klinisk praksis ”opløser” jeg max. tre ubehagelige billeder pr. session, og det er altid de billeder, som kroppen selv først kommer op med som der er fokus på. De fleste er ret trætte efter at have lavet øjenbevægelserne, så nervesystemet er på arbejde.
      I forhold til effekt, så gælder at prinicippet ”når først koblingen er opløst, så er kobling opløst”. Det vil sige, den med trusselsbilledet kan ikke fremkalde ubehaget igen selvom det forsøges efter eksempelvis en måned eller et år. 

      Her er EMDR ikke effektiv

       Det er værd at nævne, hvor øjenteknikken ikke har effekt. Det gælder følgende. Står den med trusselsbillede og ser ind i en spraglet væg, så er der en vis chance for at fremkalde søsyge i stedet for en opløsning af ubehaget. Har den med trusselsbillede brille som kompensere for bygningsfejl kan det være svært at følge punktet fra side til side.

      Er stressen i kroppen skabt af en kontekst med høj trussel uden direkte at være koblet til en konkret situation, så er der ikke tale om et enkelt stimuli med tillært respons og så skal der andre teknikker ind for at løse op for kroppens stress.

      Book tid – Ring 6254 1907

      Har du spørgsmål?

      Mobil 2834 1409 eller christian@palpation.dk

      1 + 6 =

      Effektiv og enkel handling med en velfungerende krop som målet

      Nyt fra palpation.dk

      Få tre ekstra videoer fra online kurset - tilmeld dig nyt fra Palpation.dk

      Du er nu tilmeldt!